Effektiv produkt- filtrering

Hjælp din kunde til et lettere køb - og dig selv til en større omsætning.

Vi befinder os nu i en tid, hvor e-handel er så almindeligt, at alle ambitiøse butikker forventes at have en velfungerende webshop. Forbrugernes forventninger til funktionaliteten skyder i vejret, og det er ikke længere nok at ”være online”. Nu skal det være nemt, intuitivt og hurtigt at finde frem til de rigtige produkter i din webshop – for ellers kan man sikkert hurtigere finde dem hos konkurrenten.

Webshop med produktfiltrering

 

Hvorfor er produktfiltrering vigtigt?

Lad os starte med et eksempel: Du skal bruge en ny håndbagage-kuffert, men du har ikke tid til, at trave gågaden tynd i jagten på de perfekte kuffert-dimensioner til dit foretrukne flyselskab. Så du bestemmer dig for at købe den online og få den leveret hjem til dig. Nemt og hurtigt!

Men det er sværere end som så, for den første webshop, du besøger, gør det ikke muligt at udelukke de kufferter, som er for store eller for dyre. Du bliver mødt af en side fyldt med produkter, som ser ud til at fortsætte flere kilometer nedad. Du bruger måske fem minutter på at åbne et par af varesiderne og læse om dimensionerne, men som hovedparten af de danske forbrugere, forventer du, at der findes en lettere løsning, så du forlader siden igen uden at købe noget.

Den næste shop, du besøger, gør det hele meget lettere. Her kan du filtrere på pris, farve, materiale, vægt, mål og måske på endda hvilke flyselskaber, dimensionerne er kompatible med. Du udfylder filtrene og trykker ”søg”. Nu er der kun en håndfuld kufferter at vælge imellem, og det er meget lettere for dig, at tage en beslutning om køb.

Dette eksempel er sat en smule på spidsen, men det giver både en bedre brugeroplevelse og flere konverteringer, hvis du gør købet lettere for din kunde. Og det er her, at blandt andet produktfiltrering kommer ind i billedet.

Hvad skal produktfiltreringen indeholde?

Det er et spørgsmål med mange svar, for det kommer først og fremmest an på, hvad du sælger. En webshop med herretøj kunne f.eks. filtrere på størrelse, farve, materiale, mærke, pris, varetype eller andre køberes bedømmelser. På en webshop med tilbehør til mobiltelefoner kunne man desuden tilføje de mærker og modeller, som varerne skal være kompatible med.

Listen er lang, og det er vigtigt at have forbrugerens ønsker for øje, og derfor kræver det brugertests at lave den mest konverteringsoptimerende filtrering. Rent visuelt kan filtreringen også have mange udtryk, f.eks. kan de placeres forskellige steder på siden, og filtrene kan både være konstant synlige, rullemenuer, fold-ud menuer eller noget helt andet. Vi anbefaler, at du involverer dine brugere i en UX-proces, så du sikrer den bedst mulige filtrering til deres behov. På den måde hjælper du dine kunder med at købe deres varer hos dig: Win-win!

De tekniske krav

Som oftest kræver det ikke meget teknik at få produktfiltrering op og køre på dit website, så længe parametrene, du ønsker at kunne filtrere på, har dedikerede felter på produkterne i backend’en. Og så skal man selvfølgelig huske, at data der ikke er angivet, ikke er mulig at filtrerer på.

Vedligeholdelsen af data kan være en helt anden udfordring. Har du et meget stort produktkatalog, høj frekvens af nye produkter eller løbende opdateringer på produktdata, kan et PIM system (Product Information Management) være et effektivt værktøj til at løse denne udfordring.



Fandt du dette blogindlæg brugbart?

Wanna talk?

Sales Director

Telefon: +45 5360 8320

Mail: oj@kruso.dk

L