Seneste Sitecore nyt fra Las Vegas

 

Igen i år åbnede Sitecore dørene til deres symposium, for at præsentere deres partnere og kunder for de seneste tiltag og strategiske udsyn for 2018. I år fandt dette sted i Las Vegas, og her var det ikke kun The Strips skyline, der glimtede – også Sitecore cementerede deres velfortjente position som en af markedets stærkeste og mest visionære CMS’er med masser af nyheder og et stærkt roadmap.

Årets slogan var ”Drive your digital Destiny” – det kan måske lyde lidt storskrydende i nogens ører, men ikke desto mindre var der over dobbelt så mange deltagere, som sidste år, mødt op til årets symposium, hvilket alt andet lige bevidner om, at Sitecore fortsat formår at tilbyde nogle af branchens stærkeste visioner inden for fremtidens digitale kundeoplevelser.

 

Sitecore 9.0

Dette års nok vigtigste nyhed var lanceringen af den snart forestående version 9.0. Men hvilken betydning kan denne seneste version egentlig få for dig som Sitecore kunde, og hvilke nye muligheder og forbedringer rummer den?

Kort fortalt forfølger og styrker Sitecore med denne version deres vision om at levere en omfattende digital experience platform. Igennem en række nye services er det nu, i endnu højere grad end hidtil, muligt at udvikle stærkt personaliserede dialogprogrammer og kontekstafhængige kundeoplevelser på tværs af platforme og digitale berøringspunkter. Brugen og integrationen af data er kommet endnu mere i centrum i stort set alle tilbudte services.

Og så rykker Sitecore for alvor i skyen. Ikke at der er noget nyt i det. Sitecore har længe tilbudt diverse cloudbaserede services som kan tilgås via deres App Center. Men med de seneste versioner tilbydes systemet som en fuld cloudbaseret Platform as a Service, hvilket ud over hurtigere time-to-market og mere effektiv skalering betyder lettere adgang til flere cloudbaserede tjenester – herunder deres nye tiltag inden for Machine Learning.

Men lad os se nærmere på særligt tre af nyhederne:

 

1. XConnect

Xconnect er et integrationsværktøj der gør det væsentligt lettere at skabe og administrere dybe integrationer til diverse eksterne systemer. Værktøjet lover, at man kan forbinde sin Sitecore Experience platform og de tilhørende data med stort set hvilket som helst eksternt system. Du kan enten berige dine xDB data ved trække eksterne data ind i Sitecore eller sende data ud i andre systemer. Med andre ord tager sitecore med dette værktøj et afgørende skridt hen imod, at du som marketer kan skabe ægte sammenhængende brugeroplevelser – ikke bare på din egen Sitecore-understøttede platform, men også igennem hele brugerrejsen og kundecyklussen.

 Xconnect tilbyder i denne version to standard connectors – en til Salesforces Sales Cloud og en til Microsoft Dynamics. Der kommer sikkert mange flere, men grundideen er, at man relativt nemt med Xconnect kan udvikle sine egne connectors til stort set et hvilket som helst system. Udover CRM kunne det være In-store-systemer, call-center systemer, IoT platforme – kort sagt hvilket som helst 3. parts system.

 

2. Cortex

Og her kommer den så, Sitecores nok mest opsigtsvækkende nyhed – Cortex – som er navnet på deres bud på et Machine Learning værktøj. Machine Learning er en data-baseret tilgang til Artificial Intelligence, der betegner en computers mulighed for, ved hjælp af komplekse algoritmer og store datamængder, at lære, uden at blive eksplicit programmeret til det.

I takt med at mængden af kundedata bliver større og væsentligt mere kompleks bliver de også langt mere uoverskuelige, end vi selv kan håndtere.  Dermed risikerer vi, at der er megen værdifuld viden vi aldrig nogensinde får i spil overfor vores kunder. Her bliver machine learning yderst relevant, da man herigennem, kan få systemet til at ”opdage” og definere kundesegmenter, trends og andre komplekse sammenhænge, du kan få i spil til at forfine dine kunders digitale oplevelser.
Et eksempel kunne være en personaliseret commerce oplevelse hvor Sitecore Cortex proaktivt tilbyder relaterede produktanbefalinger og med en hvis sandsynlig kan forudsige en given brugers næste behov og præsentere vedkommende for et passende produkt – inden de selv får tanken. Dette kunne være baseret på et komplekst datasæt indsamlet igennem Xconnect på tværs af vidt forskellige datakilder så som analytics data, CRM data, xDB profiler, søgehistorik, data fra kundeservice og andre digitale kilder.

 

3. GDPR Compliance

En af dette års og næste års store emner er GDPR – EU’s nye persondataforordning. Sitecore havde ikke noget håndfast svar på håndteringen af dette ved sidste års symposium, hvilket var kritisk taget i betragtning af hvor meget hele experience platformen bygger på netop udnyttelsen af personlig data. Dette begynder Sitecore nu også at råde bod på i version 9.0, der har indbygget GDPR compliance. Særligt i form af to features:

  • Right to be forgotten
  • Kryptering af personfølsomme data i xDB

Dette giver en grundlæggende sikring af kundedata i og med systemet krypterer data ved inaktivitet og ved bevægelse og dermed sikrer og hemmeligholder kundedata. Overholdelse af reglerne om beskyttelse af personlige oplysninger (PPI) understøttes også, ligesom retten til at blive glemt, samt dataportabilitet.

 

En integreret, strategisk og intelligent marketing software suite

Udover de tre her fremhævede forbedringer byder version 9.0 også på et redesign af deres Forms-værktøj, et væsentligt forbedret e-mail marketing automation modul, bedre migration og conversion tools og meget mere.

Alt i alt leverer Sitecore med denne version en mere integreret, strategisk og intelligent marketing software suite end set tidligere før, der i sin fulde udnyttelse rummer nærmest uendelige muligheder, som tilbyder hver enkel af dine kunder meningsfulde digitale oplevelser og samtidig sikre stærke forretningsmæssige resultater.

Som Sitecore guld partner er vi begejstrerede over de nye muligheder Sitecore 9 rummer og glæder os til at bringe nogle af disse nye tiltag til live sammen med vores kunder.

Wanna Talk?

CEO

Telefon: +45 2810 5871

Mail: loa@kruso.dk

L