"Vi har været meget glade for samarbejdet med Kruso og er fuldt ud tilfredse med det endelige resultat. Gennem hele processen har Kruso udvist stort engagement for og involvering i processen. Alle opgaver er blevet løst på et højt professionelt niveau, og alle deadlines og aftaler er blevet overholdt.
Vores nye digitale EPiServer Commmerce løsning har bidraget til, at vi er kommet et skridt foran vores konkurrenter i forhold til digitale platforme. Kruso har udfordret os i forhold til vores "sådan plejer det at være", hvilket har været en meget lærerig proces for os. Undervejs i forløbet har vi også fået designmæssige inputs. Nye og kreative idéer er blevet implementeret, og det har givet vores website et helt nyt visuelt udtryk.
Vores kunder har modtaget websitet med stor tilfredshed og vi har udelukkende fået positive tilkendegivelser. De er især begejstrede for alle de nye muligheder og forskellige funktioner, som den nye E-commerce løsning tilbyder. Særligt tiltaget om at kunne shoppe direkte i iPaper-kataloget er vi selv meget tilfredse med og vi satser på, at den kan bidrage til et øget salg på sigt.
Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med Kruso og hele tiden forbedre www.iblaursen.dk".
- Inge Pedersen, E-commerce/Grafisk designer, Ib Laursen ApS