Rosendahl Design Group

Kruso skal skabe global commerce platform for Rosendahl Design Group

Om Rosendahl Design Group (RDG) og vores samarbejde 

Rosendahl Design Group er et multibrand-hus, der har ni kendte brands i porteføljen: Rosendahl, Kay Bojesen Denmark, Global, Arne Jacobsen Clocks, Holmegaard, Bjørn Wiinblad Denmark, Juna, Lyngby Porcelæn og Kähler. Dermed er RDG en af Danmarks førende leverandører af dansk design.

I foråret 2019 indledte vi et samarbejde omkring udvikling af RDG’s nye konsoliderede multibrand commerce-platform, inkl. international udrulning i alle de markeder, RDG er aktive i. Målet er at kunne tilbyde alle RDG’s kunder en inspirerende digital købs- og brandoplevelse - unik for hvert brand, men samtidig baseret på en og samme tekniske platform. Fordelene er åbenlyse. Delt teknisk grundplatform og funktionaliteter samt organisering på tværs af brands giver lavere omkostninger og hurtigere time-to-market uden at gå på kompromis med hvert brands unikke udtryk.

Udfordring

RDG’s ni brands er kommet til over tid og har efterladt et teknisk set up, hvor de forskellige brands lå spredt ud over en række forskellige tekniske commerce- og webplatforme. Ud over uforholdsmæssigt høje licenser til redundante systemer oplevede RDG’s web- og commerce-teams, at deres systemer var tunge og langsomme at arbejde med, både i forhold til håndtering af data, indhold og commerce workflows. Nyudvikling var oftest forbundet med høje omkostninger og lang udviklingstid. Yderligere har RDG planlagt et design- og brandmæssigt løft af deres digitale tilstedeværelse for alle brands på nær Kähler, der for nylig er blevet redesignet.

LØSNING

Den nye platform markerer et afgørende skift i tech-strategi, væk fra en full suite marketing-platform-tankegang og over til en best-of-breed strategi, hvor løsningen sammensættes af en række mindre specialsystemer i en åben, løst koblet og API-baseret arkitektur. Tech stacken består af Umbraco som CMS samt Ucommerce som commerce motor sammen med Uccelerate som online storefront. Segment opsamler al brugerdata fra alle digitale touch points og anvendes som event HUB mellem andre tredjepartssystemer såsom e-mailsystem, Analytics i GA samt segmenterings- og personaliseringsværktøjer. Der er udviklet forretningskritiske integrationer til interne systemer igennem et API-lag, der udveksler data mellem RDG’s PIM-system og ERP-system. Løsningen er en PaaS-løsning, fuldt Cloud enabled i Azure. I juni 2019 lancerede vi hele grundplatformen og ikke mindst det første af ni brands – Kähler Design.

Løsningen er perfekt til RDG ud fra flere aspekter:

1. Omkostningsskalering – Både teknisk og økonomisk er denne platform enormt omkostningseffektiv, da vi modsat en full suite løsning kun udvikler og betaler for de systemer og moduler, vi har brug for på det givne tidspunkt.

2. Time-to-market– takket være en løst koblet arkitektur baseret på API’er kan vi meget hurtigt og uden en masse overhead udvikle og deploye nyudviklinger, optimeringer og ændringer til systemet med kortere udviklingstid og omkostninger som følge.

3. Ease of use – Løsningen tilbyder nok markedets mest brugervenlige administrations- og redaktørinterface uden at gå på kompromis med alle de funktionaliteter, et modent og globalt skalérbart experience og commerce-system skal kunne i dag

SAMARBEJDE OG PROCES

RDG’s nye digitale platform er resultatet af et velfungerende samarbejde mellem vores team af specialister, Spring/Summer som designpartner og ikke mindst RDG’s eget digitale team. Processen har været WaterScrumFall - altså en blanding af en mere traditionel vandfaldstilgang i starten under afklaringsfasen, en ægte agil udviklingsfase og endelig en mere stringent og lineær test og lanceringsfase. Kruso har bidraget med strategi- og tech-rådgivere samt et fuldt udviklingsteam til hele løsningen. Fra start til lancering af grundplatformen og det første brand – Kähler – gik der ikke mere end 10 uger.

Vi har været rigtigt glade for samarbejdet med Kruso. Kruso har leveret en stærk kombination af strategisk rådgivning og effektiv eksekvering. Resultatet er at vi i dag står med en meget mere fleksibel og skalérbar platform end tidligere, udviklet og rullet ud på bare 10 uger.

- Udtaler René Hansen, Digital Project Manager hos Rosendahl Design Group

ROSENDAHL DESIGN GROUP

Rosendahl Design Group

Wanna talk?

If you want to know more about this solution, feel free to give us a call.

Sales Director

Telefon: +45 5360 8320

Mail: oj@kruso.dk