Bliv kommunikations- og marketing praktikant hos Kruso

Er du kommunikations- eller marketingstuderende, og drømmer du om at blive ekstra skarp til corporate branding, content creation og digital marketing?

Så skal du søge praktik hos os!

Hos Kruso søger vi lige nu en dygtig og ambitiøs kommunikations- og marketingpraktikant til efteråret 2019 i både Aarhus og København. Som praktikant hos os skal du markedsføre Kruso: Både på B2B-markedet og over for offentlige institutioner.

Du bliver en del af et ambitiøst digitalt bureau, der bobler af energi og brænder for at være de bedste. Gennem dit praktikforløb vil du få opbygget dit repertoire med værdifulde værktøjer inden for corporate branding, employer branding, kommunikationsplanlægning, tekstforfatning, billedbehandling, videoredigering og meget mere. Du får stor medbestemmelse ift. marketing- og kommunikationsopgaver - derfor skal du være klar til at tage ansvar.

 

Hvad kommer du til at lave?

Som en del af vores team kommer du til at arbejde tæt sammen med nogle af branchens skarpeste hjerner på et spirende og dynamisk bureau. Du kommer bl.a. til at arbejde med: 

  • Udarbejdelse og planlægning af interne og eksterne arrangementer, indhold og kampagner.
  • Corporate branding, herunder branding af Kruso som helhed.
  • Produktion af indhold til digitale og sociale medier samt vores website.
  • Idéudvikling af Krusos sociale mediestrategi.
  • Video, grafik og layout.
  • SEO & Google Analytics.

"Det bedste ved min praktikperiode var, at jeg fik ansvar og selv kunne løbe med nogle spændende opgaver. Mine nye kolleger har været super åbne og villige til at lære fra sig, så jeg er blevet taget rigtig godt imod."

- Katrine, tidligere kommunikations- og marketingpraktikant

Din profil

Vi forventer, at du har drive og engagement til at lære en masse om digitale tendenser, kommunikation, branding og markedsføring i praksis. Du skal være i stand til at arbejde med ’frihed under ansvar’, være selvstartende og initiativrig. Du har en glad, smilende og imødekommende personlighed, og du studerer gerne en professionsbachelor eller kandidat inden for kommunikation, medievidenskab, marketing eller lignende. Vi forventer, at du som udgangspunkt kan være i praktik hos os minimum 4 måneder, men gerne længere. Vi er fleksible og vil meget gerne tilrettelægge forløbet, så det passer bedst muligt med dine studieplaner. Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til Adobe programmerne eller lign. 

 

Lyder vi som en mulig praktikplads for dig? 

Så indsend hurtigst muligt en ansøgning samt CV nedenfor.

Hvis du har spørgsmål til livet som praktikant hos os, så er du også meget velkommen til at skrive - vi sender din mail videre til en af vores studentermedhjælpere, som selv har prøvet at være i praktik hos os. 

Praktikstillingen er ulønnet, men frokost i praktikperioden giver vi!

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

 

Livet som praktikant hos Kruso

Tilbage til oversigten